Kønsscanning/Tidlig tryghedsscanning

English

Fra uge 14+0 – 22+6

20 minutter (30 minutter for tvillinger).

Pris kr 500, – (kr 700, – for tvillinger. Læs mere om tvillinger her)*

Læs om vores kønsgaranti nederst på siden.

Det får du: En konsultation indeholdende indhentning af graviditetshistorie som udgangspunkt for vurdering af dit barns vækst og sundhed, scanning, skrifteligt svar og forklaring af dette. En fin mappe med scanningsrapporten, et farvebillede af baby og optagelser fra scanningen inkl. et lydløst filmklip af hjerteaktionen i Tricefy. Ekstra farvebilleder kan tilkøbes for kr 20/stk.  3D/4D-optagelser hvis det er muligt.

Ved denne scanning ser og hører vi hjertet slå og vi bestemmer kønnet, hvis det ønskes. Du kan vælge denne scanning uden at få kønnet oplyst, hvis du kun ønsker en tryghedsscanning. Hvis du er over 22+6 skal du vælge en sen tryghedsscanning. Hvis du er mellem 6+0-13+6 skal du vælge en helt tidlig scanning.

Fosteret måles og væksten vurderes ud fra den termin, som er sat ved nakkefoldsscanningen. Hvis der ikke er sat en termin, kan det gøres nu. Moderkagens placering og fostervandsmængde vurderes.

Kønsgaranti:

Det hænder, at fosteret ligger sådan, at scanningen ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde tilbyder vi en gratis ekstra scanning af op til 10 minutters varighed.*

Genscanninger tilbydes på hverdage før kl 16 (forudsat at der er en ledig tid).

Genscanning tilbydes ikke i weekender og kan ikke bookes online.

Bemærk venligst: Dette er ikke en Gennemscanning.

Som ved alle ultralydsundersøgelser er der også ved en kønsscanning tale om et skøn. Vores korrekthedsrate for 2023 var 100%, for 2022 99,9%, for 2020 og 2021 100% og for 2019 var tallet 99.9%. Med andre ord har vi haft to fejlskøn på 5 år. Tallene er baseret på feedback fra vores klienter. Skulle vi en sjælden gang oplyse det forkerte køn, refunderes beløbet for scanningen.*

*Hvis du kommer før uge 14+0, baseret på den termin der er sat ved nakkefoldsscanningen, tilbydes ikke en gratis genscanning af kønnet, og refundering af prisen for et evt. fejlskøn af kønnet bortfalder.

*Forbehold for prisændringer

 

Hos Spire møder du et professionelt team af sonografer. Vi tilbyder alle former for graviditetsscanning inklusiv 3D/4D. Vi har det nyeste udstyr, som sikrer optimal billedkvalitet ved alle scanninger.
Vi er registrerede hos Styrelsen for Patientsikkerhed.